Afkastforventningerne fastsættes med udgangspunkt i input fra en række finanshuse. Finanshusenes input for afkastforventningerne for 1. halvår 2024 er opgjort pr. 30. juni 2023. Afkastforventningerne omfatter afkast for 10 aktivklasser på kort (1-5 år) og mellemlangt sigt (6-10 år). Afkastforventningerne for lang sigt (11+ år) fastholdes.
Der offentliggøres også et mål for usikkerheden om afkastforventningerne til de enkelte aktivklasser i form af standardafvigelsen, der udtrykker størrelsen på mulige afvigelser fra det forventede afkast.
”Investeringsmarkederne har fortsat fokus på udviklingen i inflationen og den påvirkning, den har på renterne. Selvom der er kommet indikationer på, at centralbankernes renteforhøjelser har medvirket til at bremse inflationsstigningerne, herunder ikke mindst udviklingen i den såkaldte kerneinflation, hersker der fortsat stor usikkerhed om, hvor længe vi skal leve med høje renter, og med hvilken takt, de i givet fald kan nedbringes. Det kommer tydeligt til udtryk i de afkastforventninger, der nu offentliggøres, og som kun indeholder marginale ændringer i forhold til de afkastforventninger, som blev offentliggjort for et halvt år siden. Det illustreres ikke mindst ved, at risikobilledet i form af de offentliggjorte standardafvigelser stort set ikke har ændret sig”, siger formanden for Rådet for Afkastforventninger, professor Jesper Rangvid CBS.
Som en del af afkastforventningerne offentliggøres desuden et horisontafkast (et såkaldt køb-og-hold afkast) for danske obligationer med en varighed på 3 år. Afkastet opgøres kort før afkastforventningerne offentliggøres ud fra aktuelle markedsdata (afrundet). Horisontafkastet er opgjort til 3,40 pct., mod et afkast i 2. halvår 2023 på 3,01 pct.
Rådet fastsætter og offentliggør også et skøn for de inflationsforudsætninger, der ligger til grund for afkastforventningerne. Det sker i form af en konsensusvurdering af inflationen de næste 10 år, hvor vurderingen baserer sig på de senest offentliggjorte forventninger fra Økonomiministeriet, Finansministeriet og Nationalbanken, og forventningerne indgår for den årrække, de er offentliggjort. Da Nationalbanken og Økonomiministeriets skøn kun dækker henholdsvis 2024 og 2024-5 baserer Rådets skøn sig for de sidste 8 år på forventningerne fra Finansministeriet. Rådet har derfor igangsat et arbejde med henblik på at tilvejebringe et bredere grundlag for inflationsskønnene for det korte og mellemlange sigt.
I forbindelse med offentliggørelsen af afkastforventningerne for 1. halvår gennemgår Rådet også den del af forventningerne, der rækker udover tidshorisonten på 10 år, de såkaldte langsigtede afkastforventninger. Det er Rådets vurdering, at de argumenter, som Rådet anlagde i forbindelse med revurderingen sidste år, fortsat gør sig gældende. Rådet har derfor fastholdt de langsigtede afkastforventninger. Se dokumentation på Rådets hjemmeside: forventninger-til-langsigtede-afkast-fra-likvide-og-illikvide-aktiver.pdf (afkastforventninger.dk)